Udfordringen
Forskerne på SDU arbejdede på at udvikle forbedrede metoder til at forudsige fjernvarmebehov ved at analysere forbrugsmønstre sammenholdt med vejrdata som temperatur, vindretning og solindstråling. En bedre model til at forudsige fjernvarmebehov vil kunne gøre det muligt for fjernvarmeselskaberne at driftsoptimere samt reducere spild og integrere flere vedvarende energikilder.
Forskerne havde derfor brug for data, der kunne sammenkoble energiforbrug med vejrforhold i et konkret område. Men at indsamle valide, komplette og juridisk tilgængelige datasæt fra forsyningsselskaber er typisk en kompliceret og længere proces.
Center Denmark gjorde forskningsdata tilgængelige
Som organisation understøtter Center Denmark forskning ved at levere strukturerede, rensede og pseudonymiserede datasæt, der kan anvendes direkte i avancerede modeller. Til SDU's projekt leverede Center Denmark:
-
Pseudonymiseret fjernvarmeforbrugsdata fra et geografisk afgrænset område
-
Vejrdata (temperatur, sol, vind) koblet på
-
Ét struktureret og brugsklart datasæt via vores dataportal