Green Power Denmark fremhæver Center Denmarks digitale platform
14. jan. 2025
I Artiklen "Digital platform sætter liv i data" fremhæver Green Power Denmark, hvordan Center Denmark har skabt en digital portal, der muliggør deling af data mellem elnet-, fjernvarme- samt vand- og spildevandsselskaber. Green Power Denmark beskriver hvordan platformen kan være med til at fremme den grønne omstilling ved at udnytte data fra over 200.000 husstande til at optimere energiforbruget og produktionen. Ved at samle og dele detaljerede energidata kan forskere og virksomheder udvikle nye løsninger og innovationer, der understøtter en mere effektiv og bæredygtig energisektor. Artiklen kommer desuden ind på hvordan data kan skabe en højere grad af fleksibilitet, hvor data kan bruges effektivt til at udskyde eller flytte forbrug hvilket kan være med til at udnytte det lokale elnet mere effektivt.